Nutidsklang

NutidsKlang – 2 dages festival for ny kompositionsmusik

Minifestivalen NutidsKlang slår i september dørene op for 2 dage med ny kompositionsmusik i utallige afskygninger, fremført af nogle af de mest vitale udøvere og komponister på den Københavnske musikscene. Nutidens komponister arbejder indenfor mange forskellige formater og genre, og med et bredt spekter af teknikker. Festivalen skaber et rum, hvor grænserne mellem de gængse genrebetegnelser nedbrydes, og inviterer til et møde imellem jazzkomponisten, den klassiske komponist og den elektroniske komponist på samme scene. Nutidsklang er et sted hvor man kan udfolde sig uden grænser og lade sig inspirere af mangfoldigheden, åbenheden og sammen hylde den nye og originale kompositionsmusik.
Café Nutid er en cafe i hjertet af København, der er drevet af frivillige. Den er startet op af Folkekirkens Nødhjælp og Nødhjælpens Ungdom NU. Priserne i cafeen er studievenlige og alt overskud går til verdens fattigste.
Festivalens program involverer 6 komponister og 15 musikere. De udøvende musikere er nogle af de allermest spændende på den danske undergrundsscene, samt herboende internationale navne fra bl.a. Sverige, Finland, Norge, Polen og Italien. Musikerne kommer fra et bredt lag i musikmiljøet, og vil derfor bidrage til et mangefacetteret program der strækker sig fra akustisk jazz, ny klassisk musik, elektronisk musik, noise og rock. Alt sammen med det komponerede element som fællesnævner.
Arrangementet er støttet af DMF, DJBFA og Indre By Lokaludvalg.

 

Program:

11. September
20:00 Louise Hjorth – TBA
(Louise Hjorth – blokfløjte & elektronik)
21:00 Johanna Elina
(Johanna Sulkunen – vokal, Henrik Olsson – guitar, Anders Filipsen – keyboards, Håkon Berre – trommer)
22:00 Zeuthen Sådan Cirka
(Jesper Zeuthen – saxofon, Thommy Andersson – kontrabas, Kristian Tangvik – Tuba, Thomas Præstegaard – trommer)
24:00 Dørene lukker
12. September
20:00 Jeppe Just Christensen – TBA
(Jeppe Just Christensen – )
21:00 Morten Pedersen Quintet
(Morten Pedersen – klaver, Tomasz Dabrowski – trompet, Francesco Bigoni – sax/clarinet, Johannes Nästesjö – kontrabas, Håkon Berre – trommer)
22:00 Anders Bach
(Anders Bach – elektronik)
24:00 Dørene lukker

 

Udgivet i
Kalender
  • Ingen kommende begivenheder
Gallery
dsc_3506 file#947 file#1024 DSCF5112