MOD – Koncert 2: Double Portrait

Mod

  • Koncertrække for kontemporær klassisk musik og improvisation.

  Koncerterne foregår i KoncertKirken fra november 2015 til februar 2016 – modig moderne musik til midvinter. Alle koncerterne består af en første halvdel med uropførelse og anden ny musik, og derefter en kortere anden halvdel, hvor nogle af aftenens musikere improviserer.

MOD2_cover

Koncert 2: DOUBLE PORTRAIT 

DOUBLE PORTRAIT er et international samarbejde med danske musikere og en tysk komponist. Med DOUBLE PORTRAIT sættes der, på den ene side, fokus på komponisten Matthias Kadar, som med sin store erfaring, også for aparte instrumentationer, og med sin sans for såvel det tonale som det skæve eksperimenterende, vil kunne skabe et nyt forum og en fængslende klangverden for både musikere og publikum. På den anden side sættes der fokus på blokfløjtenist Louise Hjorth som kunstner og iværksætter, samt på blokfløjten som et moderne, eksplosivt og udtryksfuldt instrument. Kompositionerne skrives for solo-blokfløjte samt for de instrument-konstellationer, som Louise Hjorth for tiden arbejder med: MOD, et helt nystartet crossover-ensemble og en mere traditionel duo: Duo1702 (orgel og blokfløjte), for netop at vise den store alsidighed i hendes musiske virke, og for at vise alle facetter af instrumentet, musikeren og komponisten. Derudover vil der blive spillet musik af Jacob Anderskov.

Medvirkende: Duo1702: blokfløjte: Louise Hjorth, orgel: Katrine Kristiansen, MOD: blokfløjte: Louise Hjorth, klaver: Neel Teilmann, sang: Angelica Larsson Asp, saxofon: Lars Greve, percussion: Håkon Berre, el-guitar: Lars Bech Pilgaard, matrix-mixer: Filip C de Melo.

Entré 50 kr.

Læs mere om hele projektet her.

Udgivet i
Kalender
  • Ingen kommende begivenheder
Gallery
dsc_3552-2 file#613 DSCF5102 DSCF5149