Crossover Nights på Design Society´s Café

Til Crossover Nights sættes der fokus på det ellers så uskyldige og dydige klassiske instrument: blokfløjten – versus elektronik, jazzmusikere og improvisation. Til hver Crossover Night tager Louise Hjorth en ny medmusiker med, og sammen vil de lokke publikum ind i en anderledes klangverden med alt lige fra svævende, hypnotiserende og improviserende lydcollager, til virtuos nykomponeret musik. Musikerne udfordrer deres instrumenter til nærmest det umulige, og grænserne for musikkens formåen skubbes ud i det uvisse. Vi skal udfordres og se musikken som det stykke abstrakt kunst det er, og det er netop udfordringen, som stimulerer os og det gør verden lidt mere spændende.

 

 

ELEKTRONISK BAROK

03.10.13: Louise Hjorth, blokfløjte/live electronics feat. Lars Pilgaard, elguitar/pedaler

Lars Pilgaard er uddannet elguitarist på konservatoriet i Esbjerg og går nu på solistklassen på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København. Han virker som udøvende musiker og underviser i talrige sammenhænge i både ind- og udland og spiller alt fra avantgardejazz til pop-rock. Lars har grundlagt pladeselskabet “Mom eat dad records” og han spiller fast i Among Relatives, SVIN, Ingenmandsland m.fl.

Med improvisationer og eksperimenterende fortolkninger af barokmusik leder Hjorth/Pilgaard os hen til en ny avantgarde lyd med et strejf af et historisk vingesus. Kom fx og hør en elektronisk semi-improviseret udgave af Corellis kendte La Folia-variationer eller Bach´s Air on a g-string.

Duoen forsøger at skabe en nutidig og fri elektronisk fortolkning af musik fra 1700-tallet, på de moderne efterkommere af instrumenter som netop også fandtes i barokken.

Udgivet i
kalender
oktober 2017
MTOTFLS
       1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31      
« sep   nov »
Kommende koncerter
Gallery
dsc_3430 2014_06_07_31126al 2014_06_07_31304a file#947