Cd-releasekoncert

I mit virke som udøvende musiker gør jeg alt for at vise alle facetter af mit instrument, og jeg forsøger at slippe af med de labels, som ofte automatisk bliver tilskrevet de forskellige genrer og forskellige instrumenter. Denne cd er netop et produkt af det, jeg som kunstner og musiker gerne vil sætte fokus på: at vise mit instruments mangfoldighed og udfordre det til yderste grænse. Det afføder nye klanglige og musikalske muligheder, og grænserne prøves af. Kunsten udvikles, og de musikalske rammer sprænges. Nye udtryk, der ikke er begrænsende eller sat i kasser.

Idéen har været at sætte blokfløjtens to hovedgenrer, barokmusikken og den kontemporære musik, overfor hinanden, og dermed skabe en varieret lyd, som kan underholde, udfordre og tale til alle sindsstemninger.

På CD1 er musikken nykomponeret og hovedsagligt skrevet direkte til og uropført af mig.
En blanding af hæsblæsende kompositioner med elektronik, minimalistiske værker af improvisatorisk karakter, åndeløs circular breathing samt sønderrivende spil på flere fløjter på samme tid. Den viser fusionen mellem blokfløjten, som det moderne, eksplosive og udtryksfulde instrument, og elektroniske effekter i kombination med computerens elektroniske univers.

CD2 indeholder blokfløjtenistisk barokmusik med fokus på italiensk Stylus Fantasticus samt dansk og tysk musik fra Den Galante Stil, som ikke oprindeligt er skrevet for blokfløjte, men som alligevel matcher alle instrumentets kompetencer. Kald det en slags covernumre indenfor historisk musik.

Cd´en udgives gennem CdKlassisk og Discart.

Releasekoncerten vil byde på smagsprøver på cd´en og et lille traktement. Fri entré.

Udgivet i
Kalender
  • Ingen kommende begivenheder
Gallery
dsc_3417 2014_06_07_31126al file#1148 _D8I9130