Protein Tozu
CD-indspilning af Duo1702+ – Coffee Edition | Louise Hjorth - blokfløjtenistLouise Hjorth – blokfløjtenist

CD-indspilning af Duo1702+ – Coffee Edition


Begivenhedsdetaljer

Denne begivenhed sluttede den 17 juli 2020


Duo1702+   Coffee Edition

CD release 22. August 2020

Coronatidens konsekvenser for vores normale levevis gav mange af os abstinenser for atter at komme ud i den virkelige verden, kramme vores venner, høre god musik live og hygge os over kaffen. Med denne cd håber vi, I vil nyde musikken, kaffen og gerne i selskab – sammen eller på afstand – med jeres venner. Præcis som J. S. Bach havde tænkt det med hans ”Kaffekantate”, og inspireret af Zimmermanns Kaffeehaus i Leipzig, hvor kaffen i 1700-tallet blev nydt i venners lag til uformelle koncerter, ønsker vi at cd´en her vil samle folk over god musik og godt selskab. Duo1702+ – Coffee Edition er en udgivelse, som er direkte afledt af Coronakrisen.

Den prisvindende danske duo, Duo1702 står bag projektet. Efter en årrække med både danske og internationale koncerter og en lang række samarbejder med forskellige internationalt anerkendte barokmusikere, har drømmen længe været en indspilning med en række af disse musikere. Tiden under Coronaen har givet mulighed for det. Egentligt er projektet tænkt som en hyggelig get-together med vennerne, hvor formålet er at se hinanden efter lang tids adskillelse, drikke en kop god kaffe, spille noget god musik sammen, nyde det musikalske fællesskab og den åndslige samhørighed – og så indspille det hele til en pladeudgivelse. Udgivelsens tema er: Duo1702 + venner, dvs Duo1702 er basen, krydreriet er vennerne. På repertoiret er musik, som kunne være spillet på Zimmermanns Kaffeehaus i Leipzig – nemlig bl.a. musik af Telemann og Bach.

Medvirkende: Baroktrompet: Justin Bland (US), barokfagot: Jane Gower (AU), barokviolin: Tinne Albrectsen (DK), sopran: Else Torp (DK), mezzosopran: Kristin Mulders (NO/NL), Duo1702 (DK) (blokfløjte: Louise Hjorth, orgel: Katrine I. Kristiansen). 

 

Optagelse og redigering: Leif Hesselberg, coverart: Roar Refer Lerche

Udgives gennem Gateway

Udgivet i
kalender
september 2020
MTiOToFLS
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30     
« aug   okt »
Kommende koncerter
Gallery
dsc_3539 2014_06_07_31100a DSCF5112 _D8I9168