Den Nye Høstkrønike

–          Lydinstallation og koncertperformance.
 
En undersøgelse af dansk kulturhistorie, lokaldialekt og livsforståelse. Temaet er høst og høsten sange, hvorigennem vi vil belyse og formidle livet på landet før og nu, med udgangspunkt i interviews, musik og poesi. 

Lydinstallationer, musik og koncept: Louise Hjorth Hansen.
Tekst af bl.a. Bente Hansen, Jeppe Aakjær og Jakob Knudsen.
Medvirkende: Nana Bugge Rasmussen: sang, Frode Andersen: akkordeon og
Louise Hjorth Hansen: fløjte og elektronik.

  1. Idékoncept:
    For år tilbage var høsten som en afgørende tid mere mærkbar i vores daglige liv, end den er i dag. Få elementer i vores samfund i dag er afhængige af noget, vi ikke selv er herre over. Vi er blevet vante til, at vi selv kan kontrollere alt, og at vi ikke behøver at være afhængige af nogen eller noget. I gamle dage måtte hvert lokalsamfund selv sørge for at have nok mad og varme til vinteren, der stod for døren. Vi holdt sammen, sov tæt, og tændte levende lys for at finde vej i mørket. Slog høsten fejl, måtte man gå en streng tid i møde. Man havde respekt for naturen og en ydmyghed for det, man ikke selv havde magt over, og som vi ofte glemmer i dag i et samfund, som bliver mere og mere egocentreret og individualiseret. Det er i hvert fald hvad vi forestiller os, og som vi også lader os fortælle af de smukke gamle høstsange – ”Og det er al den jord, jeg har, og alt, hvad jeg begærer. Jeg håber, det går an, jeg ta’r, hvad mine såler bærer ” (fra ”Det Lysner over agres felt”) eller hvad med: ”Nu, Herre, for dig jeg mig bøjer: den mark, som blev min, var altid dog din.” (fra ”Du gav mig, o Herre”).
    Med denne lydinstallation og koncertperformance ønsker vi at belyse, beskrive og blive klogere på livet på landet før og nu med udgangspunkt i interviews med folk fra landet før og nu, komplementeret af nye og gamle høstsange. Vi vil gerne undersøge hvordan de “se mig”-tendenser samfundet har i dag, ser ud i kontrast til den ydmyghed og taknemmelighed for “det som er os givet”, som vi fornemmer man havde førhen. Er det noget religiøst, er det en naturlig samfundsmæssig udvikling eller er der overhovedet forskel? For selvom landbrugene i dag bliver større og større, er det så et udtryk for ”se mig” og større ambitioner, eller er ydmygheden og taknemmeligheden stadig intakt. Landbruget er, som et af de eneste erhverv i dag, stadig ganske afhængig af naturens luner – taler en sådan ting mon imod ”se mig”- og ”jeg er min egen herre” – tendenser?

 

  1. Musikken:
    Udgangspunktet for musikken er høstens sange. Mange af de gamle høstsange er skrevet i den tid de beskriver. Men når vi læser de tekster i dag ser vi i stedet en svunden tid, som aldrig kommer igen, og det kaster en nostalgi over teksterne, som ikke afspejles i musikken. Derfor har vi skrevet nye melodier til de gamle tekster. Melodier, som understøtter tekstens indhold set i lyset af i dag.
    Den danske forfatter og journalist Bente Hansen har skrevet digtsamlingen ”Tolv med posten”. I denne samling findes digte til alle årets måneder. Vi har udvalgt sommer- og efterårsmånedernes digte, og sat dem i musik. Disse nye digte skal sættes op sammen med de gamle – alt sammen i ny musik. Koncerten er en times koncert med sang, akkordeon, fløjte og elektronik. Repertoiret er sangene beskrevet ovenfor: gamle, nyere og nyskrevne høstsange i ny lyrisk musik, som favner både den gamle, den nye og den fælles ånd.
    Hele koncerten kædes sammen med elektroniske lydflader med citater fra lydinstallationerne, så der er en rød tråd fra collagerne i de forskellige rum til koncerten.Lydinstallation:
    Med udgangspunkt i interviews laves forskellige lydcollager, som belyser 3 forskellige vinkler. Lydcollagerne består af stemmecitater fra de interviewede, reallyde, fra gamle (bl.a. Du gav mig, o Herre, Marken er mejet, Vi pløjed og vi såed`) og nye (Bente Hansen) høstsang.

 

 

Lyt til høstkrønikens lydinstallationer her samt en demo  – live fra en af koncerterne.